WordPress eller Wix?
Læsetid: 5-8 min.
WordPress eller Wix?
Når du skal vælge platform til din hjemmeside, støder mange på valget mellem WordPress og Wix. Begge platforme kan skabe flotte hjemmesider, men de har forskellige styrker, begrænsninger og prispunkter.
I dette indlæg gennemgår jeg forskellene og hjælper dig med at vurdere, hvilken løsning der passer bedst til dig.
Hvad er forskellen på WordPress og Wix?
WordPress er et open source CMS, som du selv installerer på dit webhotel. Det betyder, at du ejer din hjemmeside og har fuld kontrol over både design og funktioner. WordPress kan tilpasses i det uendelige med plugins og temaer – fra enkle blogs til avancerede webshops og bookingløsninger.
Wix er en hosted platform, hvilket betyder, at du låner deres system. Du opretter din hjemmeside direkte i Wix’ editor, men har ikke samme frihed til at tilpasse funktioner udenfor deres system. Wix har fordele som nem opstart og drag-and-drop design, men begrænsninger, når du vil ændre i backend, kode eller integrere avancerede funktioner.
Kort sagt: WordPress giver maksimal frihed og fleksibilitet, mens Wix er mere “hurtig klar til brug” uden teknisk opsætning.
Designmuligheder i WordPress vs Wix
Med WordPress kan du vælge mellem tusindvis af temaer (både gratis og betalte), som kan tilpasses fuldt ud. Du kan ændre alt fra layout og typografi til avancerede funktioner. Hvis du ønsker en skræddersyet hjemmeside, er WordPress ideelt.
Wix tilbyder også mange designskabeloner og et visuelt editor-system, men du kan kun ændre elementer inden for Wix’ rammer. Du er begrænset af de apps og tilføjelser, der findes i deres App Market. En del af disse udvidelser kræver desuden abonnementer, hvilket betyder, at din hjemmeside hurtigt kan blive dyrere, selvom selve Wix-platformen i udgangspunktet virker gratis at designe med. Når først du har valgt et tema er det i øvrigt begrænset, hvad du kan ændre bagefter – fx kan du ikke flytte hele strukturen af hjemmesiden uden at starte forfra.
Fleksibilitet og udvidelsesmuligheder i WordPress vs Wix
WordPress er modulopbygget med tusindvis af plugins og integrationer, som gør det muligt at udvide funktionaliteten, efterhånden som din virksomhed vokser. Du kan fx tilføje:
-
Webshops med WooCommerce
-
Booking- og medlemsplatforme
-
SEO og marketingværktøjer
-
Avancerede formularer og automatisering
Wix har også apps, men udvalget og mulighederne er begrænsede i forhold til WordPress. Hvis du planlægger at udvide din hjemmeside betydeligt over tid, vil WordPress ofte være det sikreste valg.
WordPress eller Wix: Pris og faste omkostninger
Når det kommer til omkostninger, er WordPress og Wix lidt forskellige:
-
Wix: Du betaler et abonnement (typisk 100–300 kr./måned afhængigt af plan) og kan få ekstraudgifter til apps eller premium-funktioner. Hosting er inkluderet, men du ejer ikke systemet – du låner det.
-
WordPress: Du betaler først for dit webhotel og evt. tema/udvidelser. For eksempel kan et webhotel som One.com koste ca. 29–79 kr./måned og Simply.com ca. 39–89 kr./måned afhængigt af pakke. Du ejer alt, har fuld kontrol, og du kan vælge at starte simpelt og udvide senere uden at skulle betale månedlige “lån af platform”-gebyrer.
Jeg laver alle websites til mine kunder i WordPress – du kan læse om mine hjemmeside priser her.
Hvem passer WordPress og Wix bedst til?
WordPress passer perfekt til dig, som:
-
Vil eje din hjemmeside fuldt ud
- Vil undgå månedtlig omkostninger til et system du låner
-
Planlægger at udvide og vækste din business over tid
-
Vil have fleksible designmuligheder
-
Har brug for SEO-optimering og avancerede funktioner
Wix passer godt til dig, som:
-
Vil hurtigt i gang med en hjemmeside uden megen teknisk setup
-
Vil have/har en simpel hjemmeside uden behov for avancerede funktioner
-
Ikke ønsker at tænke på hosting, opdateringer eller backup
Konklusion – hvad skal du vælge?
Hvis du vil have maksimal frihed og en hjemmeside, der kan vokse med din virksomhed, er WordPress klart den bedste løsning. Du kan starte simpelt med en skabelon-hjemmeside løsning, eller vælge en skræddersyet løsning og få alt opsat professionelt fra start.
Hvis du vil starte hurtigt, nemt og ikke har behov for avancerede funktioner, kan Wix være et fint valg – men husk, du er låst til deres system og har færre muligheder for udvidelser.
Vil du vide mere om, hvad WordPress kan, kan du læse mit blogindlæg “Hvad er WordPress” og få en dybdegående gennemgang af funktioner, temaer og plugins.
Flere indlæg du kunne være interesseret i…
Hvad koster en professionel hjemmeside?
Læsetid: 7-9 min. Hvad koster en professionel hjemmeside? Når du søger efter, hvad en professionel...
Er en billig WordPress hjemmeside noget for mig?
Læsetid: 5-8 min. Billig WordPress hjemmeside for startups og små forretninger En billig WordPress...
Bedste og billigste hjemmeside løsninger til nystartede på et lille budget
Læsetid: 3-5 min.De bedste og billigste hjemmeside løsninger til nystartede forretninger Når man...



