Hvad koster en WordPress hjemmeside?
Læsetid: 5-6 min.
Hvad koster en WordPress hjemmeside?
At finde ud af, hvad en WordPress hjemmeside koster, kan være udfordrende, fordi priserne varierer meget afhængigt af design, funktioner, omgang og hvem der laver sitet. I dette indlæg gennemgår vi de vigtigste faktorer, der påvirker prisen, og giver dig eksempler på, hvad du kan forvente, når du vil have en professionel hjemmeside lavet.
Læs med, hvis du vil have et overblik over hvad det kan koste at få en WordPress hjemmeside i 2025.
Hvad kan en hjemmeside pris ligge på i 2025?
Prisen på en hjemmeside i 2025 afhænger først og fremmest af størrelsen af dit site, hvor avanceret det skal være og dine behov/ambitioner. En simpel skabelonbaseret hjemmeside vil naturligvis koste mindre end et fuldt skræddersyet design med ekstra funktioner.
-
Simpel hjemmeside: Typisk et skabelon-layout med basale undersider og grundlæggende funktioner. God løsning for især nystartede solo-selvstændige, der sælger services eller ydelser, som gerne vil kunne gå online, men har et begrænset budget. Der vil en type hjemmeside som denne ofte være tilstrækkeligt, og kunne dække alle behov og ønsker. Du kan altid ændre og tilføje naturligt i takt med at din forretning udvikler sig og vokser.
-
Skræddersyet hjemmeside løsning: En personligt og unikt design med stor fokus på konvertering, større i omgang med flere sider og typisk også flere funktioner og integrationer. Her får du en hjemmeside, der både ser professionel ud og understøtter din forretning strategisk.
Vigtigt: Uanset niveau, skal du tage højde for webhotel og domæne, som betales separat. Disse er ofte mindre udgifter, men afgørende for, at siden kører stabilt og sikkert.
Hvad koster en professionel hjemmeside?
En professionel hjemmeside kan variere meget i pris alt efter, hvor avanceret den skal være, og hvem der laver den. For solo-selvstændige og mindre virksomheder kan en professionel hjemmeside variere helt fra 5.000–25.000 kr., hvis den laves af et webbureau eller en erfaren freelancer webdesigner.
Prisen afhænger blandt andet af:
-
Omfanget af siderne (fx om det kun er en forside + et par undersider, eller et større website med mange ydelser og funktioner).
-
Design og tilpasning – skræddersyet design koster mere end en løsning baseret på en skabelon, da det kræver mere af webdesigneren.
-
Funktioner – fx. booking, medlemsområde eller integrationer til andre systemer.
-
Indhold
Det vigtigste at forstå er, at en professionel hjemmeside ikke kun handler om at få et pænt design. Udovet dette skal den også være strategisk opbygget, brugervenlig , mobiloptimeret og sat op til konvertering, så den faktisk hjælper dig med at tiltrække kunder. Derfor kan det være en investering, der hurtigt tjener sig ind, hvis siden skaffer dig nye kunder løbende.
Hvad koster en hjemmeside om året?
Udover prisen for selve hjemmesiden er der også nogle løbende udgifter (de går ikke til mig). De mest almindelige er:
-
Webhotel: typisk 20–80 kr./mdr., afhængigt af udbyder og pakke (typisk billigere det første år)
-
Domæne: ca. 100–150 kr./år. (typisk billigere det første år)
-
Plugins og temaer: mange funktioner er gratis via plugins, men premium-plugins kan have årlig (eller månedlig) licens
Løsninger som fx. Wix eller Squarespace har abonnementer, hvor du ikke ejer din hjemmeside fuldt ud, dvs. at du skal betale hver måned (eller alternativt årligt) for at din hjemmeside kan være online og du har adgang til den. Med WordPress ejer du sitet 100%, og du betaler kun for de nødvendige løbende ydelser.
Jeg bruger WordPress til alle de hjemmesider, jeg laver, og hos mig skal du ikke betale for et tema til dit site – hverken månedtligt eller årligt.
Temaet “Divi” er nemlig inkluderet i din samlede hjemmeside pris uden ekstra beregning, og du slipper altså for at betale til et premium tema separat også. Det er uanset om du vælger min skabelon-hjemmeside løsning eller min skræddersyede WordPress hjemmeside.
Hvad koster en hjemmeside lavet i WordPress vs. andre løsninger?
WordPress er ofte mere fleksibelt og økonomisk på lang sigt:
-
Ejerskab: Du ejer sitet 100%, ikke et abonnement.
-
Funktioner: Mange muligheder via gratis eller billige plugins.
-
Fleksibilitet: Kan vokse med din forretning uden store ekstraudgifter.
Sammenlignet med fx. Wix, Squarespace og Bricksite:
-
Disse platforme har månedlige abonnementer, og flere funktioner kræver ofte ekstra betaling.
-
WordPress giver dig mulighed for at starte simpelt og tilføje funktioner, når du har brug for dem.
- Hvis du vil have et dybdegående indblik i WordPress og Wix og sammenligning af de to platforme, så kan du med fordel læse mit indlæg WordPress eller Wix
Tips til at vælge den rigtige hjemmeside pris og løsning
Når du skal vælge, hvad du vil betale for din hjemmeside, kan du gøre følgende:
-
Vurder dit behov først: Simpelt site eller professionelt med flere funktioner?
-
Start med det nødvendige: Du kan altid tilføje ekstra funktioner senere..
-
Vælg en udbyder og setup, der passer til dig: Hosting og tema skal være nemt at administrere.
Skal du have en ny WordPress hjemmeside…?
At vide hvad en WordPress hjemmeside koster hjælper dig med at træffe bedre valg og planlægge dit budget.
-
Start med at overveje, hvilken type site du har brug for og hvilke behov og ambitioner du har.
-
Vælg om du vil eje dit site 100%, om du vil kunne opgradere løbende og om du har det fint med at betale et løbende abonnoment
-
Husk at tage højde for webhotel og domæne også
Hos mig får du altid gratis opsætning af hosting og tema, uanset om du vælger en skabelon hjemmeside eller en skræddersyet WordPress hjemmeside. Det betyder, at du kan fokusere på indhold og kunder i stedet for tekniske opsætninger.
Flere indlæg du kunne være interesseret i…
Bedste og billigste hjemmeside løsninger til nystartede på et lille budget
Læsetid: 3-5 min.De bedste og billigste hjemmeside løsninger til nystartede forretninger Når man...
5 tips til en mobilvenlig hjemmeside i 2025
Læsetid: 5-8 min. 5 tips til en mobilvenlig hjemmeside I dag er det ikke længere nok at have en...
WordPress hosting guide: Find den bedste WordPress hosting til din hjemmeside
Læsetid: 5-8 min. WordPress hosting intro: Hvilken udbyder skal du vælge til din hjemmeside? At...



